Presse

Conmoto vinder pris for turnaround i Dyrup
Conmotos konsulentarbejde valgt som mastercase (tidligere Konsulentprisen) i kategorien “Strategi- og virksomheds-udvikling” på Managementdagen 2011.
I konkurrence med flere stærke managementkonsulentvirksomheder vandt Conmoto prisen for arbejdet med at skabe en turnaround i Dyrup gennem implementering af ny strategi.
I forbindelse med Managementdagen 2011, der er arrangeret af Managementrådgiverne (det tidligere DMR), blev konsulenthuset Conmoto valgt som mastercase for sit arbejde med at implementere en ny strategi for Dyrup koncernen. Dyrup gennemførte en succesfuld turnaround og vendte et EBIT resultat på -56 mio. kr. i 2008 til et tilsvarende plus på 42 mio. kr. i 2010. Det positive resultat blev opnået ved at skabe en strategifokuseret organisation gennem en omfattende og involverende strategiimplementeringsproces, ”Excellent in Execution”, der sikrede en overordnet drejning af virksomheden fra et ”indefra og ud” perspektiv til et ”udefra og ind” perspektiv.
I samarbejde med Conmoto valgte Dyrup at gennemføre en omfattende implementeringsproces, ”Excellent in Execution”. Processen indebar bl.a. en udvikling af topledelsen med fokus på at skabe et stærkt ledelsesteam samt at definere topledelsens rolle i udrulningen af og opfølgningen på implementering af strategien.
“Dyrup har datterselskaber i seks forskellige lande, Danmark, Frankrig, Tyskland, Portugal, Spanien og Polen. Conmoto var med til at udvikle lokale strategikort i alle lande samt udarbejde konkrete handleplaner sammen med de lokale managementteams. Desuden blev strategien nedbrudt til etårige lokale ”business planer” i alle fem lande,” siger Heine Bang, direktør i Conmoto A/S.
“Ved at opnå en succesfuld implementering og eksekvering af strategien fik Dyrup skabt en handlekraftig organisation. Alle lande skulle tage ansvar for egne mål og sikre forståelse for detaljerne i strategien, så ledelse og medarbejdere kunne koble delstrategier til eget job og foretage prioriteringer og nødvendige justeringer løbende,” siger Heine Bang.
Conmotos rolle var tilrettelæggelse af processen i tæt samarbejde med Dyrups direktion, facilitering af workshops, etablering af strategisk framework og opfølgningsværktøjer, sparring af direktion og topledelse samt undervisning i strategiværktøjer og kompetenceudviklende emner for strategiske medarbejdergrupper.
Om Conmoto A/S
Conmoto har afsæt i Human Business Development og fokus på sammenhængen mellem mennesker, ledelse, strategi og organisation. Gennem tre målrettede kernekompetencer, strategi og forandring, ledelsesudvikling og teamudvikling, hjælper Conmoto virksomheder til enkel og klar ledelse – fra strategi til dagligdag. Conmotos konsulenter har solid og tværfaglig ledelsesforståelse og arbejder med større private og offentlige virksomheder og organisationer. Læs mere på www.conmoto.dk
For yderligere information, kontakt:
Direktør Heine Bang
bang@conmoto.dk
Mob: 2628 3969
|