Skandinavisk ledelse

af Dan Andersen, partner

”Spændstighed” er et af kodeordene for moderne strategiarbejde. Virksomheder må være parat til at gribe de chancer, verdensøkonomien giver, lige når de er der.

På London Business School gennemføres seminarer og uddannelser i ”Strategic Agility” af bl.a. professor Donald Sull, der er blevet en slags ”spændstighedsguru” sammen med Gary Hamel. Indfaldsvinklen er, at ledelsesformer og strategier er groet fast i et industrisamfunds faste rammer, og de omtænkes og indrettes efter vor tids evige ændringer af betingelser og muligheder for moderne virksomheder.

De skandinaviske vikinger fremhæves som forbillede for ”spændstighed”. De tilpassede sig de udfordringer, de mødte, og greb de muligheder, der dukkede op. De var internationale. Kvinderne sørgede for hus, hjem og næste generationer. De havde fleksibel ledelse, der vekslede mellem ledelse hjemme, på havet og i kamp.

Men vikingernes livsbetingelser ændrede sig, og de blev bønder. De begyndte at bygge huse og dyrke land og noget af det smidige forsvandt. Årstiderne tog over og styrede deres liv, de blev lokale i deres perspektiv. Regelmæssighed blev en dyd og spændstigheden forsvandt.

Hvad er så skandinavisk ledelse i dag?

En anakronisme tilpasset til en tid, der er forsvundet, eller en symbiose af styrkerne fra vikinger og bønder?

Et skandinavisk konsulenthus hævder, de uden besvær kan overføre skandinavisk ledelse til lande som Sudan og Mozambique i Afrika. Er det nu en god eller en skræmmende nyhed?
Dur skandinavisk ledelse i Afrika, fordi den er universel enestående, fordi den passer på et kontinent på vej ind i industrisamfundet, eller fordi det skandinaviske nærhedsdemokrati med rundbordssamtaler passer på afrikanske stammefolk?

Er skandinavisk ledelse et eksportegnet videnaktiv?

Både vikinge- og bondesamfundene var karakteriseret af mindre enheder, nærhed i beslutningsprocesser og kendskab til hinanden.

Grundtvig fremhævede, at en god samtale i Danmark er kendetegnet ved fysisk nærhed, lighed mellem de involverede personer og lyst til at blive oplyst (klogere) eller hjælpe til at oplyse andre.

De træk ligger stadig som et fundament i skandinavisk ledelse.

Karakteristika ved skandinavisk ledelse er ifølge en undersøgelse foretaget af MandagMorgen:

• Lighed og konsensus
• Kollektive beslutningsprocesser
• Flad organisation
• Delegering af beslutningskompetence
• Medindflydelse og selvstændighed
• Samarbejde og sammenhængskraft
• Bredt funderet initiativret og -pligt
• Små lønforskelle
• Argumenter frem for formel magt – den argumenterende og autentiske leder
• Autentisk CSR – mindre fokus på økonomiske resultater.

Flere undersøgelse viser, at skandinaviske virksomheder er innovative, fordi medarbejderne føler sig ansvarlige, og i den demokratiske ramme har rum og initiativ til at være kreative og idégenererende. For så vidt Grundtvig stadig er en del af den danske kultur, understøtter den oplysende dialog netop dette.

Det kunne være en fristende tanke at overføre den skandinaviske ledelsesstil til de andre kulturer, hvor skandinaviske virksomheder har datterselskaber eller partnere, men kan det lade sig gøre?
Der er en række forudsætninger, der må opfyldes for, at denne virker:

• Højt uddannelses- og oplysningsniveau – medarbejderne er i stand til at praktisere og følge den skandinaviske ledelsesmodel
• Lande, nationale motiver, religiøse kulturer der ikke foreskriver sociale hierarkier, autoritetstro, klassekampe etc.
• Kollektiv og individuel ansvarlighed

Det kan være vanskeligt at forstå, hvordan den skandinaviske ledelsesmodel matcher udviklingslande eller lande med stor magtdistance som i Østen. Det gør den nødvendigvis heller ikke, og det kan være en af forklaringerne på, at danske ledere i internationale sammenhænge kan have vanskeligheder med ledelse af datterselskaber og relationer til partnere.
Denne ledelsesmodel er skabt til de skandinaviske lande med afsæt i vikinger og bønder og i Danmark stående på skuldrene af Grundtvigs arbejde med højskoler og folkeoplysning.

Det interessante er, om den skandinaviske ledelse matcher kravet om spændstighed og den internationale verden.
Ruller vikingeblodet stadig, eller er vores ledelsesstil blevet sat?

Der er bagsider af medaljen eller tunge sorte skyer, der kan true den lyse himmel for skandinavisk ledelse:

• Det tager tid at beslutte – alle skal ”overtales” – og beslutningen skal give mening for den enkelte
• Fraværet af dræberinstinkt. Det ligger ikke i den skandinaviske kultur at gå til frontalt angreb på fjenden, som det gør i andre kulturer (og vikingerne)
• Vores samarbejdspartnere skal acceptere og respektere vores måde at se verdenen på. Det kan være vanskeligt, da skandinaver kan opfattes som autonome og besværlige, fordi vi altid har et nyt forslag og mangler ”respekt” for autoriteter
• Vi risikerer, at resten af verden arbejder og agerer, mens vi arbejder med at skabe konsensus
• Vi opfattes som blødsødne og godtroende på de internationale markeder
• Vi opleves utroværdige, fordi vi kan vende problemstillinger igen  og igen efter en beslutning er truffet
• Mangel på kontrol à reaktionstid, kvalitet, pålidelighed, ensartet kommunikation etc.
• Autentisk CSR – mindre fokus på økonomiske resultater, der kan opleves uhensigtsmæssigt i lande, hvor ”cash is king” 

Hvad kommer efter vikingerne, der blev bønder?

Er den skandinaviske ledelse et produkt af den tid, vi har gennemlevet fra vikinger over bønder til vore dages samfund? Hvad kommer først – ledelse eller samfund?

Hvis den skandinaviske ledelse er et reaktivt svar på ledelsesbehovet i vores lande, så har vi en udfordring. Det er den udfordring, Gary Hamel taler om i sin bog om ”The Future of Management”, hvor han argumenterer for, at ledelse må omtænkes og forlade sine rødder, der hviler dybt i industrisamfundet. Grundlaget matcher ikke de udfordringer, virksomheder og organisationer står over for i dag. Donald Sull vil bifalde, at de ”gamle” ledelsesmodeller ikke rækker til at skabe den spændstighed, det kræver i en stadig foranderlig verden.

Det tyder på, vi må genopdage vores vikingestil med smidighed over for internationale udfordringer. Det er der et godt grundlag for. Vi kan begynde med en god grundtvigiansk dialog om, hvordan vi flytter os væk fra det, vi er, eller hen til det, vi vil være.

Oplysning, ligeværd og nærhed går forhåbentlig aldrig af mode.
 

Tilbage