In English Kontakt os Sitemap Søg Login



LEGO Company - fælles mindset og kultur


Af Liselotte Bauer Mols, Senior Director, LEGO Company

 

LEGO Company har med stor succes benyttet Vesbæk Centret i forbindelse med et teambuilding seminar, hvor 3 afdelinger blev lagt sammen til én afdeling.

 

Med en ny afdeling bestående af 48 mennesker med forskellig geografisk placering, forskellige arbejdskulturer og værdisæt samt få hverdagsaktiviteter, som bandt medarbejderne sammen, var behovet for etablering af en fælles platform stor.

 

Formålet med seminaret var at skabe et fælles mindset og kultur for derigennem at sikre en fælles faglighed og følelsesmæssig tilknytning til den nye afdeling.

 

Dynamik og variation var nogle af nøgleordene i planlægningen, som resulterede i et integreret program af teori tilrettelagt af konsulenterne fra Conmoto A/S, og praksis med en række spændende og udfordrende aktiviteter på Vesbæk Centret.

 

Via en forudgående analyse blandt medarbejderne samt en diskussion af resultaterne, blev et fælles værdisæt identificeret, som skulle afprøves i praksis:

  • Samarbejde
  • Læring & udvikling
  • Resultater
  • Sjov

Afprøvning af værdisæt i praksis

En mørk januar aften ankom således 48 vinterpåklædte og forventningsfulde LEGO medarbejdere til et oplyst Vesbæk Center. Fakler, bål og en hyggelig "after-ski bar" i frostsneen dannede en stemningsfuld ramme om aftenens program.
I 10-mands grupper fik deltagerne lejlighed til at prøve kræfter med en række samarbejdsrelaterede opgaver samt et par personlige udfordringer. En reflektions-séance efter hver aktivitet, sikrede fastholdelse af læring.

 

At kende hinanden er grundlaget for samarbejde

Begejstringen blandt hele gruppen var enorm - såvel under som efter arrangementet. Samtlige deltagere havde haft en fantastisk oplevelse, og gruppen var tydeligvis blevet rystet rigtig godt sammen. At opleve hinanden i andre sammenhænge end de daglige, har givet folk et mere nuanceret billede og skabt en langt bedre grobund for fremtidigt samarbejde.

 

Det stopper ikke med et 2-dages seminar

At bygge en ny afdeling op klares ikke på 2 dage. Der skal læres nye arbejdsmetoder, nye kolleger skal accepteres og værdsættes og en ny situation skal i balance. Det kombinerede forløb med teori og praksis har imidlertid skabt et godt afsæt for den nye afdeling. En klar tilbagemelding fra deltagerne har været at følge seminaret op med et lignende arrangement 1-2 gange årligt.
 

Tilbage

Vesbæk - en del af Conmoto

 

Vesbæk Centret ligger vest for Viborg. Her findes en skøn blanding af aktivitetsmuligheder, højt til loftet og plads til refleksion.

 

Conmotos erfaring med udvikling af ledelsesgrupper og Vesbæks kompetence indenfor teambuilding giver nye muligheder for udviklingsaktiviteter for afdelinger, projektgrupper og ledelsesteam.

 

Teamudvikling kan foregå på Vesbæk, i kundens virksomhed eller på selvvalgt kursuscenter - herhjemme eller i udlandet.

 

Læs mere om Vesbæk Centret.

Conmoto A/S
Tel 3337 9860
Fax 3337 9820
conmoto@conmoto.dk
2011 © Conmoto A/S. Alle rettigheder forbeholdes.