In English Kontakt os Sitemap Søg Login



Ledelsesudvikling


Conmoto hjælper den offentlige sektor til at skabe bedre resultater ved at forbedre organisationens ledelse og øge ledernes kompetence.

 

Vores ledelsesudvikling er kendetegnet ved: 

  • Målbare resultater gennem klare, energigivende mål
  • Praktiske modeller og enkle værktøjer, der er lette at omsætte til handling
  • Tæt sammenhæng med organisationens strategiske udvikling.

Ydelserne kan være lange og omfattende ledelsesudviklingsforløb knyttet til organisationens strategiske mål eller kortere og mere specifik ledertræning i fx forandringsledelse, projektledelse, værdiledelse og coaching. 

Strategisk ledelsesudvikling

Strategisk ledelsesudvikling tager altid udgangspunkt i organisationens overordnede mål og strategi samt i en klar forståelse af organisationens aktuelle situation – politisk, økonomisk, administrativt etc. Et strategisk ledelsesudviklingsforløb er et længerevarende forløb, der skaber en tydelig sammenhæng mellem strategien og den ledelsesmæssige adfærd.

 

Den strategiske sammenhæng mellem ord og handling skabes gennem et modulopbygget forløb, der kombinerer ledelsesteori, strategi, træning af specifikke ledelseskompetencer, ledervurdering og arbejde med lederens personlige kompetencer.

 

Lederne bliver udfordret til at udvikle deres viden, holdninger og adfærd relateret til deres daglige ledelse. Strategisk ledelsesudvikling gennemføres ofte som fælles ledelsesudvikling på tværs af organisationen – men med et individuelt fokus.

 

Ledertræning

Kompetente og engagerede ledere, der matcher organisationens behov og forventninger, er en forudsætning for gode resultater. Målrettet og løbende kompetenceudvikling er med til at fastholde og udvikle gode ledere og medarbejdere.

 

Conmotos ledertræning tager afsæt i de behov, lederen og organisationen har afdækket – fx i ledersamtaler, medarbejderundersøgelser og gennem daglig dialog mellem ledere og medarbejdere.

 

Lederne introduceres til konkrete værktøjer og træner i at bruge dem, så de opnår kompetencer, der reelt gør hverdagen lettere.

 

I samarbejde med Conmoto konkretiseres uddannelsesmål, rammer, form og indhold, for at træningen matcher organisationens virkelighed og ambitioner.

 

Ledervurdering og assessment

Lederudvikling skal hjælpe i lederens hverdag og skabe bedre resultater i organisationen. Ledervurdering og assessment giver lederen reel information om, hvordan lederens kompetencer, præstation og adfærd opleves. Conmoto arbejder derfor typisk med ledervurdering eller assessment som én del af et samlet forløb.

 

Eksempelvis kan ledervurdering og assessment hjælpe lederen til at lave en plan for egen udvikling og lederens særlige fokus i forbindelse med strategisk ledelsesudvikling.

 

Conmoto følger Managementrådgivernes (MR) branchekodeks ved vurderinger af personer. Se mere på www.dmr.nu

 

 

 

 

 

 

 

Lederassessment

 

En lederassessment adskiller sig fra ledervurderingen ved at være baseret på ekstern bedømmelse af kompetencer ud fra faktisk observeret adfærd. Lederen bedømmes typisk via interview, øvelser og opgaver, der er så tæt på lederens hverdag som muligt.

Lederskab København

 

Københavns Kommune igangsatte i foråret 2008 et ledertalentudviklingsforløb. Det skete under navnet "Lederskab København" og inddrog i første omgang 63 ledere i et 2-årigt forløb. Her fortælles historien om baggrunden for - og resultaterne af - talent-udviklingsforløbet indtil nu.

 

Helhedsorienteret ledertalentudvikling i København

Conmoto A/S
Tel 3337 9860
Fax 3337 9820
conmoto@conmoto.dk
2011 © Conmoto A/S. Alle rettigheder forbeholdes.